Advokatfuldmægtige og advokater til KPMG Law Advokatfirma

Hos KPMG Law Advokatfirma søger vi dygtige advokatfuldmægtige og advokater med 1-2 års anciennitet, som kan indgå i vores team i København og Aarhus. Er du interesseret i at blive uddannet advokat – eller fortsætte karrieren som advokat – på et travlt, internationalt orienteret advokatkontor, så er du måske vores kommende kollega.

KPMG Law Advokatfirma er et selvstændigt advokatfirma, der indgår i KPMG-netværket, der har små 3.000 legal-specialister fordelt på 80 lande. Vores firma er bygget op om høje faglige standarder og et ambitiøst internationalt fokus. Vi lægger vægt på gode sociale relationer og evnen og ønsket om at være en del af et sammenhold.

Om jobbet
Vi søger studerende, der er ved at færdiggøre deres kandidateksamen og kan starte som advokatfuldmægtige primo 2022, jurister, som allerede er i gang med fuldmægtiguddannelsen, men ønsker at specialisere sig yderligere, og advokater med 1-2 års anciennitet.

Som advokatfuldmægtig og advokat indgår du i en voksende virksomhed, der har særligt fokus på skatteret og tvistløsning, told og international handel, erhvervs- og selskabsret samt Global Legal Services, hvor vi bistår danske og udenlandske selskaber i forbindelse med internationale omstruktureringer og M&A-processer mv.

Du vil selvstændigt skulle varetage dine opgaver, men vil altid have mulighed for at sparre med dine kollegaer, og som advokatfuldmægtig kan du forvente at få grundig oplæring.

Din profil
• Du har et højt fagligt niveau
• Du ønsker en uddannelse med en høj grad af specialisering og fokus på internationale forhold
• Du taler og skriver både dansk og engelsk på et højt niveau
• Du er interesseret i arbejdet med, hvordan tech kan understøtte vores advokatrådgivning.

Ansøgning
Lyder ovenstående som noget for dig, så send os dit CV samt en motiveret ansøgning via “Ansøg her” knappen. Vedhæft eksamensbeviser og andre relevante papirer.

Hvis du har spørgsmål vedrørende stillingen, er du velkommen til at kontakte Stine Andersen, Line Kjær eller Casper Guldhammer Jensen.

Du kan læse mere om KPMG Law Advokatfirma P/S her.

Stine Andersen

Partner, PhD, Advokat
Head of Tax Disputes & Litigation

stine.andersen@kpmg-law.com
+45 25 83 49 99

Line Kjær

Partner, Advokat
Head of Customs & Global Trade

line.kjaer@kpmg-law.com
+45 20 49 69 49

Casper Guldhammer Jensen

Associate Partner, Advokat
Co-Head of Tax Law & Tax Controversy

casper.guldhammer@kpmg-law.com
+45 25 83 48 16